1-1 træning er altid inkluderet
Job muligheder
Tingene går stærkt inden for AI. Det samme er tilfældet hos HverdagsAI.
Vi er derfor altid på udkig efter personer, der kan være med til sætte endnu mere fart i tingene.
Din dagligdag må dog ikke blive så travl, at du ikke kan holde dig opdateret.
Derfor er en dag om ugen afsat til, at du kan videreudvikle dine kompetencer, om det er kurser, videoer eller at teste nye værktøjer af.
Det er hele baggrunden for at HverdagsAI blev skabt. Lysten til at blive bedre og have tid til at nørde og lege med AI.
Derudover får du mulighed for at præge din hverdag, så om du arbejder fra kl. 6.00 eller fra kl. 11.00 det styrer du selv.
Hvis du kun ønsker at arbejde 4 dage om ugen, så kan det også lade sig gøre.
Hvis du mener, at vi er et match, men vi ikke har nogle åbne stillinger.
Så skriv til job@hverdagsai.dk eller til Jacob Lynov Mindak på jm@hverdagsai.dk
Vi søger løbende nye medarbejdere
For at blive god til noget, kræver det at man er interesseret. Vi kræver, at du ugentlig skal udvikle dine evner. Så hvis det ikke er interessant, kan du ligeså godt scrolle videre.
Det kan være at du ønsker at lave et mindre kode projekt, at du vil teste 4 forskellige LLMs op imod hinanden til en speciel opgave. Eller du vil lære RPA så det bliver en del af det du kan undervise, rådgive og/eller bygge.
Det er også det vores kunder betaler for, at vi holder os opdaterede og har praktisk erfaring, som vi kan spejle i deres hverdag og opgaver. Så det ikke blot bliver teori.
Vi sidder på et lækkert kontor tæt ved DR byen. Hver uge er vi dog ude at undervise, afholde workshops eller rådgive virksomheder. Så selv hvis du udelukkende er interesseret i at arbejde med automation eller RPA, så vil du godt kunne side flere dage alene på kontoret, eller hjemmefra.
Derudover skal vi mere end bare kunne have viden om AI. Vi skal kunne benytte det. Så hvis vi snakker og underviser i at sætte AI flows op. Så skal vi også selv teste, holde os skarpe og lave AI flows, der bruges i de daglige gøremål.
Mener du at du er iblandt de skarpeste 10% i Danmark? Ikke kun inden for AI. Men ift. hvor hurtigt du tænker, hvor nemt du kan svare på logiske spørgsmål og hvor nemt du kan se sammenhænge? Så har du ihverfald en mulighed.
Vi kigger selvfølgelig også på personlighed, kemi, erfaring, gå på mod mv. men tingene går stærkt, både udviklingen inden for AI og når vi snakker med kunder. Vi hjælper selvfølgelig hindanden, men en stor del af værdien for kunden, ligger i at vi kan tænke hurtigt og overføre vores viden til deres konkrete opgaver. Samtidig gør dette krav, at vi holder hinanden skarpe, så alle bliver bedre.
Så selvom vores opgave ofte er, at holde tingene simple og sikre alle medarbejdere kan forstå det. Så kræver vi, at du er hurtig i opfattelsen.
Derfor er en del af ansættelsesprocessen også at du testes, så det skal du være klar på, hvis du ønsker at arbejde her.
Du har nok læst det før i mange andre jobopslag. Vi mener det meget alvorligt. For hvis du ikke udvikler dig og holder trit med udviklingen, så bliver vores produkt markant dårligere over tid. Hver uge er der afsat tid af til, at du kan lege, teste eller dygtiggøre dig inden for AI. Om det er et nyt værktøj, en ny type prompt, et AI flow eller noget tredje. Så er det afgørende for din udvikling samt den kvalitet vi kan tilbyde vores kunder om 6 måneder.
Som udgangspunkt vælger du selv din arbejdstider, samt hvor du arbejder fra. Det er et plus for nogle, men et minus for andre. For det kan også betyde, at du i nogle uger, vil sidde mest alene. Der er massere af liv på kontoret (Woods Augusthus), men det vil ikke nødvendigvis være kollegaerne, der skaber liv hver dag.
Vi tror på at de dygtigste personer inden for AI drømmer om at have indflydelse. Dermed ikke sagt at alle drømmer om at blive direktør er afdelingsleder. Men at sidde i en ledergruppe/partner gruppe giver mulighed for indflydelse også selvom man ikke ønsker personaleansvar.